Vi hugger brænde fra egne træer i stedet for at overarbejde for at betale elregningen.
Jeg finder frihed i at undvære
Vi mennesker har altid kigget ind til naboen, for at se hvordan vi selv klarer os i sammenligning. Men vi lever i en tid, hvor de billeder naboen viser, er nøje tilrettelagte glansbilleder som vises på facebook og “reality” tv med mennesker som lever i materiel og social overflod.
Det naturlige instinkt er, at ville have del i alle de uendelige muligheder som det moderne liv tilbyder. Men tilbuddene er ikke gratis, det koster noget, om det så er penge, tid, energi eller stress. – Måske vi kan spare på os selv ved at lære at undvære.
I overflodssamfundet er det måske ligefrem en luksus at sige ‘nej tak’.
Frihed er noget af det vigtigste for mig som menneske og for os som familie.
Jeg tror at et mere enkelt liv med færre ting giver mere frihed, og jeg er ved at lære, at for at leve et simpelt liv, hvor mindre er mere, kræves det mere ro og mindre arbejde.
Vi hugger brænde fra egne træer i stedet for at overarbejde for at betale elregningen.
Men at lære at vælge fra og trække sig ud af rotte-ræset betyder også mindre indtægt og at leve for mindre er både en udfordring og en befrielse. En udfordring fordi det ikke altid er nemmere er leve enkelt, og en befrielse fra vækstsamfundets krav og stress, som virker som et evigt accelererende hamster-hjul. ‘At undvære’ betyder nogle gange ‘at slippe for’.
For os handler det om at forstå, at der er flere måder at gøre tingene på, og at vi selv kan vælge hvad der er bedst for os i situationen. Vi hugger brænde fra egne træer i stedet for at overarbejde for at betale elregningen. Det giver frisk luft, sved på panden og bøffer på overarmen og det giver mening for os.
Jeg har en 10 år gammel smartphone. For mange er det er en æld-gammel telefon, for mig er det et utroligt stykke teknologi som kan alt det jeg behøver den til og meget mere. Den fungerer både som vores hustelefon (og familiens eneste telefon), som musikanlæg og som GPS i bilen. Jeg behøver ikke en ny telefon så længe den stadig virker. Min kone Siv har helt fravalgt telefon.
Vi tager ikke på ‘all-inclusive’ ferie. Vi rejser på ‘life-inclusive’ eventyr. I stedet for campingpladser eller hotel eller charterferie, lever vi som vagabonder i vores hippiebus gennem forskellige lande, blandt de lokale, spiser lokal mad og kommer helt tæt på havet, naturen, kulturen og livet.
Vi hugger brænde fra egne træer i stedet for at overarbejde for at betale elregningen.
Skriv et svar